torsdag den 27. januar 2011

Varme drømme på en kold torsdag

Hvor vil jeg gerne have lidt varme. Jeg plejer ikke at klage over vinterens kulde, men i dag har jeg bare haft det for koldt. Drengene sagde til mig, at jeg godt nok havde nogle kolde fingre i dag og det havde de helt ret i. Så jeg har surfet nettet tyndt og kigget på rejser til varme eksotiske steder, men økonomiministeren siger at vi bliver nødt til at holde ferie inden for landets grænse i år igen. Men man har jo lov til at drømme...
Mine tæer i sandet på Als

mandag den 24. januar 2011

Hold på varmen.

Når man alligevel skal være hjemme hos et sygt barn, så kan man jo ligeså godt udnytte tiden. Så i dag blev min fine nye symaskine fundet frem og jeg fik syet mig en lille varmepude med hvedekerner i. Nu skal den bare i mikroovnen et par minutter, så kan jeg gå i seng med en dejlig varm pude på min ømme ryg...dejligt.
Min varmepude syet af en stofble og fyld med hvedekerner.

søndag den 23. januar 2011

Weekend indendørs

Så skete det også her i huset...feberen er kommet. I fredags blev Magnus lige pludselig dårlig og i løbet af en halv time havde han høj feber, øv. 
Lørdag skulle vi flytte rundt oven på. Drengene skulle flytte sammen i vores soveværelse og vi skulle ind på Magnus' værelse. Det blev et voksen-projekt for Magnus havde stadig feber og var nu begyndt at hoste. Hjalte kunne ikke lige overskue al den virak, så han listede hurtigt neden under med en kasse playmobil, som dukkede frem. Drengene har fået et rigtig fint værelse oven på og vi har fået et lille, men hyggeligt soveværelse.
I dag har Magnus bare ligge på sofaen igen og kan slet ingenting spise. Hjalte har forskanset sig med playmobil i hele stuen, for han vil jo helst være hvor storebror er. Så vores weekend er foregået indenfor, men med mange projekter.
Sofaen med febersyg dreng




 
Ridderne i vild krig på stuegulvet.

fredag den 21. januar 2011





Jeg har modtaget en award, som er en blog leg. Ved at acceptere den skal jeg gøre dette:

1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig.
2. Del 8 ting om mig selv.
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har opdaget.
4. Kontakte de bloggere og fortælle dem om deres priser.

1. Tak til søde Mette, der har givet mig denne award. Hun har den sjoveste, skønne og farverige blog her

2. 8 ting om mig:
  • Min største last er cola light
  • Jeg kan ligge og læse bøger til langt ud på natten
  • Jeg er hunderæd for mus
  • Jeg har været til ca. 36 kocerter med Oysterband
  • Jeg kan rigtig mange bilmærker
  • Jeg stortudede første gang jeg så Moulin Rouge
  • Jeg elsker chokolade
  • Jeg er B-menneske
3. Jeg vælger ikke at give awarden videre, for da jeg begyndte at kigge rudt på de blogs jeg følger kunne jeg se at flere af dem har modtaget andre og lignende awards de sidste par dage. Så jeg vil nominere alle de skønne kvinder (og den ene mand Made by Joel) hvis blogge jeg følger (se her på min blog, hvem de er og tjek dem ud)









torsdag den 13. januar 2011

Lige i øjeblikket kæmper jeg nogle kampe, heldigvis kun med mig selv..og indtil nu har jeg vundet. Derfor kom min dejlige mand hjem til mig i dag med en rigtig spændende gave...han er bare så dejlig. Så nu er vinterferielæsningen hjemme. Jeg tør ikke begynde før ferien for det ødelægger min nattesøvn - og jeg glæder mig til at få den ødelagt :)

Man kan læse en anmeldelse af bogen her Bogblogger skrevet af Mette.

søndag den 9. januar 2011

Hønemor

Så er jeg blevet en hønemor. Jeg fik næsten lavet den færdig, den mangler lige nogle "perler" da det skal være en perlehøne, men de tager mig lidt tid, så de må komme hen ad vejen. Opskriften har jeg fundet hos Julie som har denne flotte blog http://muselberg.blogspot.com/.

fredag den 7. januar 2011

Weekend.

Så kom den første weekend efter den første arbejdsuge...og hvor kom den tiltrængt. Vi skal intet denne weekend, så for mig står den på hækling og så tror jeg, at jeg vil finde min nye symaskine frem og finde ud af om jeg kan det der syning.
Jeg er ved at hækle en sjov høne, som jeg håber på at kunne vise jer inden weekenden er slut og selvfølgelig linke til, hvor jeg har fundet den. God weekend til jer alle.
Udsigten fra mit køkken

lørdag den 1. januar 2011

Jul og nytår i fred og ro.

Så er julen og nytåret overstået hos os. Vi har alle nydt at være sammen med familie og venner. Men det har været en hurtig jul, synes vi. Magnus sagde da vi tog julepynten ned forleden dag, at det er bare gået alt for stærkt med december og jul i år (nu er det jo allerede sidste år, hi hi) og det gav vi ham ret i. Vi fik ikke helt fundet roen i december, men så kom ferien og så kom der ro på os. Der har været familiebesøg, nattøjsdage hvor der er blevet spillet ps3 og bygget med lego, så drenge synes det har været en rigtig god ferie.

Asti og chokolade-fondue, mums.
Nu har vi fejret nytår med vores dejlige venner, hyggeligt som altid med masser af nyrårs tingel tangel og krudt kl. 12. Så vi har været lidt matte i dag, det er man jo når man først er meeeeeget sent i seng. Så dyner i stuen og film i fjernsynet er ikke så dårligt i dag.
GODT NYTÅR :)