tirsdag den 7. juni 2011

Cafe og shopping i Ålborg.

I går var jeg så heldig, at være med verdens bedste kolleger på cafe. Vi har gjort det til en tradition, at vores sidste møde i skoleåret, skal være på en cafe. I går var vi på Cafe Luna. Det er et rigtig hyggeligt sted og maden er rigtig god. Det er sådan en dejlig måde at afslutte skoleåret på. Efter cafebesøget blev det til lidt shopping. Jeg var egentlig på jagt efter et par hvide sommerbukser, men jeg kom hjem uden så nu fortsætter jagten. Der blev dog købt et par småting, som sort neglelak, jazz cd med Benjamin Koppel, espressokopper til manden og lidt andet. Jeg elsker at gå rundt i forskellige butikker og ose :) Og nu er det blevet lidt sjovere for når man har tabt sig rigtig meget så er der flere butikker, hvor man kan kigge på tøj, sko og meget andet.


Dette skilt sad over døren ved det hus, hvor jeg parkerede. Det er nok ikke der jeg kan komme til at bo engang.

Mine sandalfødder med sort neglelak.


søndag den 5. juni 2011

Livet flyver afsted.

Puha, hvor har jeg nogle gange svært ved at følg med...og sådan er mit liv lige nu. Jeg har flere gange sat mig ved computeren for at lave et indlæg eller to, men hver gang er jeg blevet overmandet af træthed, opgivenhed, ideforladthed og rigtig meget andet. Men nu skulle det være, for jeg har oplevet så mange fantastiske ting, som jeg gerne vil dele med jer andre.
For en måned siden var jeg sammen med økonomiministeren og en rigtig god veninde til the wall-koncert i CPH. Det var en helt fantastisk tur med shopping, cafebesøg, mødte min nevø (som flyttede til Herlev for næsten et år siden) og hans søde kæreste, var til mit livs koncert. Jeg synes det er fedt at komme en tur til staden og jeg suger alle indtryk, så nu vil jeg glæde mig til at ministeren og mig skal en tur derover igen til sommer.
Denne Kristiflyvfartsferie, er blevet brugt på klargøring af årets kroketturnering, som det var vores tur til at afholde. Og i går løb det af staben i det mest fantastiske vejr og med en masse børn og voksne, som hyggede sig, jeg glæder mig allerede til næste gang.
Nu står den snart på sommerferie for drengene og mig og vi er allerede ved at ligge vilde planer :)


Vægkunst på Karens Minde kulturhus i Sydhavnen (og det vender ikke på hovedet).

Mere vægkunst fra Karens Minde. Jeg er helt vild med det.

God bog som jeg købte i København.

The Wall

Årets kroketturnering i haven.