torsdag den 14. februar 2013

Farvel fabeldyr, hej cafe og ferie

I dag har jeg været sammen med mine dejlige kollegaer (og en enkelt tidligere kollega, men det er altid godt at se hende, ikke Anne ;)) Vi besøgte en dejlig cafe i Aalborg, Cafe Sigurd absolut et besøg værd. Helt vild godt at få grint, spist, shoppet en lille smule. Menuen stod på brunch for jeg elsker, at tallerkenen kommer ind med en masse små retter, som man kan smage på.

Jeg har endelig fået et hækleprojekt gjort færdig. Et lille fabeldyr er det blevet til. Jeg har fundet opskriften på Familie Journalens hjemmeside. Garnet jeg har hæklet den af er mønstret strømpegarn, jeg synes at det gav en fin effekt.
Nu flytter den snart ind hos en lille pige, som jeg håber får glæde af den.

I morgen har hele familien vinterferie og vi glæder os meget til afslapning og familiebesøg.

Dejlig cafe-mad.

Et lille piget fabeldyr.