torsdag den 20. august 2015

Offentlig transport!

Har altid forsøgt at være positiv overfor offentlig transport, men nu er min tålmodighed slut. 
Jeg skal nogle gange med bus hjem fra arbejde, det er fint, jeg vil gerne støtte bustransport. Men den er f..... altid forsinket. I dag 15 min, hvilket gør at jeg ikke kan nå den næste bus, som jeg skal med. Jeg brokker mig ikke, når jeg kommer ind, smiler dog ikke til chaufføren, hvilket jeg normalt gør,  for chaufføren har sikkert en grund til at komme for sent, men der må være nogen af de mennesker, som planlægger ruter og køreplaner, som er dårlig til at regne!
Træt af offentlig transport, basta!

Men solen skinner og der er snart weekend 😊

Møs møs 

torsdag den 6. august 2015

Smil det smitter

At smile, ja det smitter, men nogle gange, så har jeg bare ikke overskuddet til at smile - og så vil jeg bare sidde og ikke smile. Jeg har været sammen med mennesker hele dagen, som har fået mig til at smile og grine, folk som jeg kender, og så sidder jeg i bussen og ser reklamen: Smil til de andre i bussen, det smitter! Jamen jeg er træt og orker ikke at smile til fremmede folk - sådan underskudsagtig er jeg altså også. 

Møs møs. 

tirsdag den 4. august 2015

Nu er det lidt over et år siden, at jeg sidst skrev på bloggen. Instagram har taget over og det kan jeg se også er sket for mange af de andre bloggere jeg følger.

Men nu har jeg brug for at skrive igen. Bloggen vil mest blive brugt til luft for tanker, men også andre ting, som rør sig i mit liv.

I dag skulle jeg være startet på arbejde igen efter sommerferien, helt frivillig. Men kom var til Tall Ships Races i Aalborg og der var trafikkaos, da vi skulle hjem, så jeg lå først i min seng kl. 01.30, så var det ikke nemt at skulle overskue en arbejdsdag i dag. Så jeg starter med at holde den fridag. Det er helt med vilje. Det sidste år på skolen har været kaotisk, ny skolereform, nye arbejdstider, ny "kasket" til mig som TR, så der var lige pludselig en masse ting, som jeg skulle sætte mig ind i. Jeg opdagede sidst på skoleåret, at jeg havde glemt mig selv! Jeg fik svært ved at overskue selv de mindste ting, havde svært ved at beslutte mig, blev sur og tvær hjemme. Så kom ferien heldigvis. Jeg har fået slappet af og tænkt tingene igennem. Jeg bliver nødt til at sætte mig selv først engang imellem - og det blev i dag. Jeg har dårlig samvittighed, for jeg havde jo aftalt med mig selv, at jeg ville starte i dag, og havde sagt det til nogle af mine kollegaer. Men med dette indlæg får jeg lige lettet lidt på ventilen, for det er også en af mine svagheder -  jeg får det ikke ud, men går bare med tingene inde i hovedet og så bygger det sig op, det er ikke smart (har jeg nu fundet ud af). Derfor er bloggen blevet min ventil uanset om der er nogen, der læser det eller ej.

Nu vil jeg se netflix, læse, hækle, gøre klar til det nye skoleår og ellers nyde min selvvalgte fridag :)

Møs møs