tirsdag den 5. oktober 2010

Mumi er flyttet hjemmefra. Jeg har fået film og futter-

Så blev jeg færdig med den hæklede mumitrold, og den er flyttet hjemmefra. Jeg kunne ikke tage et billede af den, da mit kamera ikke virker lige nu...måske skal der bare skiftes batterier. Men nu ved jeg at det får et nyt godt hjem, og jeg har fået bestillinger på flere :)

I søndags blev jeg færdige med et par stribede futter til gæster...eller mig selv. Jeg har haft dem til at ligge længe, men så i søndags tog den beslutsomme del af mig over, og jeg fik ryddet op i mine garn, sygrej o.a. Så bestemte jeg mig for, at gøre dem færdig og de blev rigtig fine, når mit kamera virker igen, så skal jeg nok sætte et billede ind. Hjalte blev så begejstret, at han bestilte et par gerne i grønne.

I dag kom min søde mand så hjem med en film til mig. Den første sæson af The Tudors, som jeg har slugt hver mandag på dr2 sommeren over....naj hvor blev jeg glad! Jeg glæder mig vildt til at skulle se de afsnit, som jeg ikke har nået at se endnu og i hele 8 ½ time :)

Nu er jeg færdig med et forberede dagen i morgen, nogenlunde klar til dagens udfordringer, så nu er det bare at gå i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Elsker en god kommentar, så skriv endelig.