Jeg duer ikke til at sige farvel.

Øv altså! Jeg har lige i dag fået at vide, at jeg skal tage afsked med en rigtig god ven. Han skal starte på en ny uddannelse og skal derfor sige farvel. Det er rigtig øv og jeg er så dårlig til at sige farvel. Jeg bliver så rørt, så jeg slet ikke kan sige noget og jeg tuder bare...og det vil jeg helst ikke vise andre. Der er nogle følelser, som jeg ikke kan vise overfor andre, men når jeg så kommer hjem, så kommer de og så er det Michael, der skal høre på det hele.
Og nu har jeg bare lyst til at ligge mig op under min dyne og dyrke en gang selvmedlidenhed.
Held og lykke min ven, det bliver godt for dig.