torsdag den 17. februar 2011

Jeg har lige siddet og stirret på skærmen et par minutter for at finde en overskrift til dette indlæg. Det lykkedes ikke, så nu går jeg bare i gang.
Det har været en speciel uge. Ministeren ligger stadig det meste af tiden og kan ikke hjælpe med ret meget. Jeg løber i ring om mig selv, for at nå det jeg skal nå, og for at nå det jeg gerne vil nå. Det ender desværre mest med at jeg bare løber rundt og får lavet ingenting. Jeg er skisme lidt misfornøjet for øjeblikket. Og snevejret har ikke gjort det meget bedre. Jeg elsker normalt sne, men lige nu synes jeg det er en pestilens.
Jeg vil dog glæde mig over, at der i morgen er vinterferie og at jeg lørdag skal til koncert med tøserne, det trænger vi alle til.

Sjovt uglestof som jeg købte i går.


1 kommentar:

Elsker en god kommentar, så skriv endelig.