søndag den 17. oktober 2010

Efterårsferie


  
Så startede efterårsferien. Vi har tid til alt det, som vi ikke når i hverdagen, så Michael har snart et fint cykel/havemøbel-skur klar og jeg har fået ryddet op i nogle af mine køkkenskuffer, så jeg kan finde mit bageudstyr igen. Jeg har ikke haft den store lyst til at bage i et stykke tid nu, men jeg kan mærke, at med min nye hævekurv, så står den snart på fine brød.


Drengene og mig tog en tur til stranden i Blokhus i dag og det var rigtig hyggeligt. Der var et fint vandløb, med masser af strøm - perfekt legeplads. Men det betød også våde bukser og strømper. Jeg fik heldigvis tid til at lege lidt med kameraret, så mon ikke jeg snart har fundet helt ud af det.
 

søndag den 10. oktober 2010

Fut - fut - futter

Så kom der gang i kameraet igen og jeg kan viser jer mine futter. Jeg er glad for at have andet/andre til at holde mine fødder varme end Michael. Som før fortalt syntes Hjalte, at de var så fine, så nu har jeg lavet et par til ham. De kom på med det sammen, for som han sagde: "Nu kan jeg holde mine fødder varme og skøjte på samme tid"  (de er lidt glatte).






Nu gælder det bare om at holde tungen lige i munden de næste fem dage, for så venter en efterårsferie med fosiljagt og moselig i Århus og mon ikke der bliver tid til familiebesøg og hæklerier.

tirsdag den 5. oktober 2010

Mumi er flyttet hjemmefra. Jeg har fået film og futter-

Så blev jeg færdig med den hæklede mumitrold, og den er flyttet hjemmefra. Jeg kunne ikke tage et billede af den, da mit kamera ikke virker lige nu...måske skal der bare skiftes batterier. Men nu ved jeg at det får et nyt godt hjem, og jeg har fået bestillinger på flere :)

I søndags blev jeg færdige med et par stribede futter til gæster...eller mig selv. Jeg har haft dem til at ligge længe, men så i søndags tog den beslutsomme del af mig over, og jeg fik ryddet op i mine garn, sygrej o.a. Så bestemte jeg mig for, at gøre dem færdig og de blev rigtig fine, når mit kamera virker igen, så skal jeg nok sætte et billede ind. Hjalte blev så begejstret, at han bestilte et par gerne i grønne.

I dag kom min søde mand så hjem med en film til mig. Den første sæson af The Tudors, som jeg har slugt hver mandag på dr2 sommeren over....naj hvor blev jeg glad! Jeg glæder mig vildt til at skulle se de afsnit, som jeg ikke har nået at se endnu og i hele 8 ½ time :)

Nu er jeg færdig med et forberede dagen i morgen, nogenlunde klar til dagens udfordringer, så nu er det bare at gå i seng.

onsdag den 29. september 2010

Jeg duer ikke til at sige farvel.

Øv altså! Jeg har lige i dag fået at vide, at jeg skal tage afsked med en rigtig god ven. Han skal starte på en ny uddannelse og skal derfor sige farvel. Det er rigtig øv og jeg er så dårlig til at sige farvel. Jeg bliver så rørt, så jeg slet ikke kan sige noget og jeg tuder bare...og det vil jeg helst ikke vise andre. Der er nogle følelser, som jeg ikke kan vise overfor andre, men når jeg så kommer hjem, så kommer de og så er det Michael, der skal høre på det hele.
Og nu har jeg bare lyst til at ligge mig op under min dyne og dyrke en gang selvmedlidenhed.
Held og lykke min ven, det bliver godt for dig.

mandag den 27. september 2010

Efterår indenfor.

Nu har vi trukket os ind i stuen. I går hæklede jeg hele aftenen og kan forhåbentlig snart vise en lille mummitrold. Jeg har også været i gang i dag, men arm nr. to driller, så da jeg skulle starte for fjerde gang, blev det lige så stille lagt på bordet. Jeg må prøve igen i morgen. Jeg glæder mig til den er færdig, så jeg kan lave en mere og flere af de andre projekter, som jeg har udset mig.

Vi er så småt begyndt at planlægge vores efterårsferie. Jeg har fået lokket drengene og Michael med en tur til Århus, de var nu ikke så svære at lokke, nu skal vi bare finde ud af, hvad vi skal opleve og se i Århus. Nogen forslag???

Det er så mørkt udenfor, men det positive er jo, at så kommer alle de indendørs sysler frem.

tirsdag den 21. september 2010

At sidde i sin sofa

Det lyder jo næsten som en drøm, at få lov til at sidde i sin sofa hele dagen og lave ingenting. Og det er det jeg gør lige i øjeblikket. Men jeg synes ikke, at det er sjovt, grunden hertil er at jeg i fredags forvred mit knæ og kan ikke gå rundt. Jeg prøver, at tage mig sammen til at lave noget, men det er som om jeg er gået helt i stå, men i dag har jeg besluttet mig for at lave noget. Så om lidt bliver hæklerierne fundet frem og kruset med the og så skal der hygges, dårligt knæ eller ej. Nu skal mit sjal være færdigt og jeg skal til at starte på en mummitrold, som en sød kollega fortalte om, jeg var så heldig, at finde den på en blog, så nu skal den prøves.
 

tirsdag den 31. august 2010

Læg mærke til de små ting, de kan også gøre dig glad.